Teknisk medarbejder til Bygningsvedligehold

Generelle oplysninger

Location: Danmark, Guderup

Har du hænderne skruet ordentligt på, et udpræget serviceminded sind og motiveres du af en varieret hverdag med mange forskellige opgaver og en bred kontaktflade? Så har vi måske den jobmulighed, du leder efter.

 

Vores Facility Management Team varetager driften af 86.000 m2 bygningsmasse og 320.000 m2 grundareal på LINAK i Guderup og Ragebøl. Vi arbejder for at sikre gode fysiske rammer for alle medarbejdere i LINAK, og sørger for, at LINAK fremstår professionelt og ordentligt for gæster, der besøger os.

 

Vi har gang i mange daglige opgaver og spændende projekter, så derfor søger vi nu en ny kollega til at indgå i et team med kompetente kolleger.

 

Primære arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse og eftersyn af bygninger
  • Opstilling til møder, konference samt div. arrangementer
  • Flytteopgaver
  • Lettere VVS-opgaver
  • Justering af døre/vinduer
  • Opsætning af billeder/tavler/inventar
  • Diverse ”pedel-opgaver”
  • På sigt muligt at indgå i vagtordning

 

Du

  • har en håndværkermæssig uddannelse, såsom tømrer, elektriker, eller har måske bare skruet hænderne rigtigt på
  • har med fordel kendskab til forbyggende vedligehold
  • arbejder struktureret og trives i en til tider travl hverdag
  • sætter en ære i at afslutte dine opgaver håndværksmæssigt korrekt og til tiden
  • kan bruge en PC, eventuelt forskellige IT-systemer og har interesse for systemadministration
  • er serviceminded, positiv, imødekommende og har gode samarbejds- og kommunikationsevner

 

Ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt Facilities Manager, Lars Christensen på tlf. 23290185.

 

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK).

 

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
DK-6430 Nordborg

 

 

OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com

 

 

Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede og innovative produkter.
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler vi på, hvor godt vi lever op til dem.
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.