Produktionsingeniør med fokus på udvikling, optimering og fremtidige produktionskoncepter

Generelle oplysninger

Location: Danmark, Guderup

Produktionsingeniør med fokus på udvikling, optimering og fremtidige produktionskoncepter

 

Vil du være med til at udvikle fremtidens produktionsløsninger?


Hos LINAK TECHLINE arbejder vi med udvikling og produktion af aktuatorsystemer til industrielle applikationer. Vi søger en produktionsingeniør med erfaring inden for produktion og optimering, som kan tage ansvar for både forbedringer i den eksisterende produktion og bidrage aktivt til udvikling af nye produktionsløsninger.

 

Du bliver en del af et team med tæt samarbejde på tværs af Operations og R&D, hvor du sikrer en stærk kobling mellem den daglige drift og udviklingen af nye løsninger.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Drive og gennemføre forbedrings- og automatiseringsprojekter i produktionen
  • Designe og optimere produktionsceller med fokus på struktur, flow og automatisering
  • Udarbejde business cases og investeringsgrundlag for nye produktionsinitiativer
  • Deltage aktivt i udviklingsprocessen, køre efter projektmodel med milestones, og give konstruktiv feedback samt input til produktdesign med fokus på effektiv produktion (DFM, DfA)
  • Agere som projektleder for aktiviteter i Operations, sikre effektiv overførsel fra udvikling til produktion (NPI), og opretholde tæt kontakt til leverandører
  • Udarbejde og vedligeholde relevant dokumentation, såsom FMEA og kontrolplaner, og sikre compliance med interne og eksterne kvalitetskrav

 

Du:

  • har en uddannelse inden for maskin-, mekatronik-, produktionsingeniør eller en tilsvarende teknisk baggrund
  • har erfaring med at designe produktionsceller og indkøb af udstyr, samt enten erfaring med eller interesse for produktudvikling
  • har kendskab til PFMEA og DFM, og evner at udfordre projektgrupper samt eksisterende produktionsmetoder for at sikre optimal effektivitet og kvalitet
  • har flair for den tekniske del af opgaven og en innovativ tankegang
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og kan kommunikere effektivt på både dansk og engelsk
  • har erfaring med projektledelse og en forståelse for LEAN-principper og procesoptimering

 

Vi tilbyder mere end bare et job:

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et mindre team med stor indflydelse på udviklingen af fremtidens produktionskoncepter. Du vil få en varieret rolle med mulighed for at sætte dit præg på løsningerne og bidrage til vores rejse mod øget kundeorientering og tilfredshed. Du vil arbejde i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Paulina Wieczkiewicz, Manager, Operations PT Techline, +4573151463.

 

Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.

 

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg

 

 

 

 

 

OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com

 

 

Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede og innovative produkter.
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler vi på, hvor godt vi lever op til dem.
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.