Praktik inden for supply chain - Efterår 2026

Generelle oplysninger

Location: Danmark, Guderup

 

Bliv praktikant hos LINAK

Ønsker du en praktik, der giver dig både faglige udfordringer, hands-on erfaring og et stærkt fællesskab? Som praktikant hos LINAK bliver du en del af et unikt praktikantnetværk og får mulighed for at arbejde professionelt med supply chain i en international virksomhed.


Hvert semester byder vi 20–25 praktikanter velkommen fra forskellige studieretninger. I bliver en del af LINAK familien og kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Der er mulighed for at arbejde med både større og mindre opgaver, som alle udspringer af reelle problemstillinger i værdiskabende projekter.

 

Er du nysgerrig på vores forskellige praktikstillinger? Læs mere her: LINAK

 

 

Om praktikken – supply chain

Praktikken inden for supply chain omfatter blandt andet intern logistik, procesforbedringer, samarbejde med leverandører og optimering af forsyningskæden. Du vil arbejde med analyser, optimering og implementering af forbedringstiltag – ofte med udgangspunkt i LEAN‑principper.

En naturlig del af hverdagen er at forstå organisationens behov og omsætte dem til praktiske og anvendelige løsninger inden for dit fagområde.

 

Opgaver kan bl.a. omfatte:

• Analyse og optimering af interne logistik- og supply chain‑processer

• Produktivitetsforbedringer med fokus på LEAN og procesvalidering

• VSM‑kortlægning, go‑gemba‑aktiviteter og identifikation af forbedringspotentialer

• Optimering og automatisering af lager, varehåndtering og vareflow

• Samarbejde på tværs af afdelinger for at sikre robuste og implementerbare løsninger

 

Har du erfaring med eller interesse for simulering, kan disse kompetencer også komme i spil og blive udfordret.

 

 

Projekter

Varierer efter kvalifikationer og interesse. Her er et par eksempler på projekter, som tidligere praktikanter har arbejdet på:

 

• VSM‑kortlægning og procesoptegning med efterfølgende procesvalidering og optimering

• Flowanalyse af transport mellem bygninger og optimering af kørselsmønstre

• Layoutændring af lager med analyse af vareflow fra lager til produktion og efterfølgende flowoptimering

• Kortlægning af emballageforbrug og identificering af kostreduktionsmuligheder i samarbejde med produktion og leverandører

Deltagelse i globale supply chain‑projekter, herunder:

• Leverandøroptimeringstiltag og cost‑down‑projekter

• Supplier Relationship Management (fx cockpit/dashboard‑løsninger)

• Analyse af aftalegrundlag, herunder bufferaftaler og overblik over liability

 

 

Læs her, hvad Oliver – vores praktikant fra efteråret 2025, som studerer Mobilitet, Transport og Logistik på DTU – fortæller om sin praktikoplevelse:

 

”Jeg har været meget glad for afdelingen og at have haft god leder der lytter til de interesseområder jeg havde. Jeg har været glad for at jeg har været på ekskursion i en uge for at se hvordan hele logistikken i Padborg fungerer og har haft samtaler/workshops med DSV og NTG omkring optimering af containere. Jeg synes det er virkelig fedt at kunne bidrage og blive lyttet til i forhold til de forslag of forbedringer jeg har haft.” 

 

 

Om dig

For at skabe det bedst mulige match vil vi gerne vide, hvad der motiverer dig ved embedded software. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du:

 

• er i gang med en relevant ingeniør- eller businessuddannelse, fx. operations and supply chain management, mobilitet, transport og logistik, cand. merc. eller lignende

• ser muligheder frem for begrænsninger
• ønsker praktisk erfaring og en stejl læringskurve
• har en positiv og imødekommende tilgang
• kan se problemstillinger fra flere perspektiver
• motiveres af faglige udfordringer

 

Om LINAK

LINAK er en international, dansk familieejet virksomhed med en omsætning på over 4 mia. kroner. Vi udvikler og producerer elektriske aktuatorløsninger, som bruges i alt fra landbrugsmaskiner og industriel automation til hospitalssenge og hæve-/sænkeborde. Med hovedsæde i Danmark og datterselskaber verden over er LINAK en global virksomhed med stærke rødder i dansk kvalitet og ingeniørarbejde. Vi beskæftiger 2.500 medarbejdere – heraf 1.200 i Guderup nær Sønderborg – og har produktion i Danmark, USA, Slovakiet, Kina og Thailand.

 

Vores værdier danner grundlaget for den måde, vi arbejder på. Vi sætter altid kunden og brugeren først, har høje kvalitetsstandarder og arbejder målrettet med innovation og løbende forbedringer. Samtidig bygger vores kultur på tillid, ansvar og samarbejde, hvor medarbejdere får plads til at udvikle sig og bidrage med deres faglighed i et respektfuldt og åbent arbejdsmiljø.

 

 

Som praktikant hos LINAK får du bl.a.
• et praktikophold med enten løn eller erkendtlighed (afhængigt af studie)
• et betalt kollegieværelse hvor du kommer til at bo i Sønderborg sammen med vores andre praktikanter (hvis ikke du i forvejen er bosat i nærheden)
• en fast mentor og løbende feedback
• mulighed for selvstændigt ansvar – med støtte undervejs
• et stærkt socialt praktikantmiljø
• mulighed for at deltage i spændende arrangementer i vores personaleforening
• indblik i hverdagen i en international virksomhed

 

• mulighed for samarbejde i forbindelse med afgangsprojekt

 

Ønsker du at vide mere? Klik videre her: LINAK

 

 

Praktisk information

Start: August 2026
Ansøgningsfrist: Ingen – vi behandler ansøgninger løbende

Ved ansøgning beder vi dig:


• beskrive, hvorfor du søger praktik hos LINAK, og fortæl os gerne, hvilke opgaver eller områder du helst vil arbejde med
• oplyse den ønskede praktikperiode
• vedlægge en foreløbig karakterudskrift

Det er vigtigt for os at sikre det rette match – både fagligt og personligt – og derfor inddrager vi ofte flere afdelinger i processen, når vi vurderer kandidater. Det kan betyde, at der går lidt tid, før du hører fra os. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for det.

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
HR medarbejder Charlotte Bro Burmeister på telefon +45 73 15 16 02

 

LINAK A/S

Group Headquarters

Smedevænget 8, Guderup

6430 Nordborg

 

Visit LINAK CAREER page to get further information about job opportunities or learn more about our products on the ACTUATOR ACADEMY platform.

LINAK provides innovative actuation solutions that improve people’s quality of life and working environment. We are globally recognised for high quality, technically advanced and innovative products.
LINAK has more than 2,400 dedicated employees and LINAK is represented in countries all over the world through distributors and subsidiaries. We have production sites in Denmark, the USA, China, Slovakia and Thailand - and we are continuously expanding our markets.
The results LINAK has achieved through the years are based on a set of values, which define what we stand for. We place great emphasis on our values and every second year we measure how well we live up to them.
The LINAK Group is divided into 4 segments organised as individual business units: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE and HOMELINE.