Location: Danmark, Guderup
Praktik inden for Mekanik
LINAK søger studerende til praktik inden for mekanik! Vi søger dig, som har gå-på-mod, lysten til at lære og som gerne vil være del af et dynamisk og dedikeret team. Du vil blive inddraget i værdiskabende projekter, reelle problemstillinger, og arbejde med både større og mindre opgaver.
Vi søger praktikanter inden for flere områder: Existing Products, R&D og Produktionsteknik.
I Existing Products kan du arbejde med analyse, gennemgå tekniske produktforbedringer, lave kostoptimeringer og mindre mekaniske udviklingsprojekter for at forblive konkurrencedygtig. Du vil være med til at gennemføre kvalitetsforbedringsopgaver og reklamationsbehandling og du vil være i dialog med både interne og eksterne parter. I Existing Products er du nøglepersonen for produktets fremtidige levetid!
I R&D vil du arbejde med nuværende udviklingsprojekter og tage del i processen fra ide til løbende produktion. Opgaver kan være mekaniske beregnings- og konstruktionsopgaver, praktisk gennemførelse af test og analyse relateret til egne opgaver og dokumentation af eget arbejde gennem udviklingsforløbet.
Inden for Produktionsteknik er du med til at specificere og udvikle produktionsudstyr, som både kan være traditionelt udstyr, men også automatisering med collaborative robotter m.v.. Arbejdet sker i tæt samarbejde med medarbejderne i produktionen og eksterne leverandører og du får derfor en bred kontaktflade kombineret med tekniske udfordringer.
Vi søger dig, som:
- er i gang med en relevant ingeniøruddannelse el. lign.
- ser muligheder frem for begrænsninger
- vil have hands-on erfaring og en fagligt stejl læringskurve
- har et positiv og imødekommende mindset
- kan se ting fra flere perspektiver
- bliver motiveret af faglige udfordringer
- taler og forstår dansk på grundlæggende niveau
Hvorfor LINAK?
- Du får løn under praktikperioden
- Du får betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
- Du får ansvaret for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
- Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt med sparring fra den praktikansvarlige og engagerede og dygtige kollegaer
- Du får mulighed for samarbejde til dit kommende afgangsprojekt
- LINAK arrangerer sociale arrangementer med 15+ andre praktikanter i virksomheden
Når du ansøger:
- skal du udtrykke dét du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
- skal du beskrive din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
- skal din ansøgning indeholde dit foreløbige karakterudskrift
- skal din ansøgning indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
Vi har ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger behandles efterhånden som de modtages, og der indkaldes løbende til samtaler, så søg hurtigst muligt.
Vi har mange praktikanter hvert semester, og derved har vi også mange afdelinger, som er involveret i rekrutteringsprocessen. Det ligger os meget på sinde at skabe gode forløb med spændende og relevante opgaver for vores praktikanter. De praktikansvarlige i afdelingerne vil meget gerne sikre, at vi kan tilbyde et godt forløb, inden vi siger ja til praktikanter. Tiden fra man søger, til man får svar, kan derved være lang – men vi vender naturligvis tilbage hurtigst muligt.
Start: februar 2025
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR Administrator Lene Bernth-Andersen på tlf: +4573151503.
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com
Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.
LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet
og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede
og innovative produkter.
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer
hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler
vi på, hvor godt vi lever op til dem.
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder:
MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.