Location: Danmark, Guderup


Bliv praktikant hos LINAK
Ønsker du en praktik, der giver dig både faglige udfordringer, hands-on erfaring og et stærkt fællesskab? Som praktikant hos LINAK bliver du en del af et unikt praktikantnetværk og får mulighed for at arbejde professionelt med embedded softwareudvikling i en international virksomhed.
Hvert semester byder vi 20–25 praktikanter velkommen fra forskellige studieretninger. I bliver en del af LINAK familien og kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Der er mulighed for at arbejde med både større og mindre opgaver, som alle udspringer af reelle problemstillinger i værdiskabende projekter.
Er du nysgerrig på vores forskellige praktikstillinger? Læs mere her: LINAK
Om praktikken – embedded softwareudvikling
Vi søger praktikanter inden for embedded softwareudvikling, som har gåpåmod, lyst til at lære og interesse for at arbejde i et dynamisk og engageret udviklingsteam. Du bliver en del af en større afdeling med mange forskellige nationaliteter og kan komme til at arbejde sammen med både software-, hardware- og testingeniører.
Opgaver kan bl.a. omfatte:
• deltagelse i definition af arkitektur for nye softwaremoduler
• udvikling, implementering og dokumentation af embedded software til nye produkter
• videreudvikling og tilføjelse af nye features i eksisterende produkter
• vurdering af hardware i forhold til softwaremuligheder
• arbejde med C og C++ efter LINAK kodestandard
• krav-, design- og kodegennemgang (reviews) samt statisk analyse
• versionsstyring i SVN (Subversion)
• test af enheder med GoogleTest og FFF
• produktkvalificering via automatiserede tests (Robot Framework) og manuelle tests
• arbejde i Scrum-teams med JIRA og leverancer ind i V-model projektforløb
Projekter
Varierer efter kvalifikationer og interesse. Her er et par eksempler på projekter, som tidligere praktikanter har arbejdet på:
• Opbygning og videreudvikling af testudstyr til automatisering af produkttest via Robot Framework og lignende løsninger, som markant reducerer testtiden.
• Design, opbygning og idriftsættelse af specialudviklet test-setup til bordben (10 søjler) til kvalificering og fejlfinding på IDS (Internal Desk Sensor) og DeskFrame2.
Om dig
For at skabe det bedst mulige match vil vi gerne vide, hvad der motiverer dig ved embedded software. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du:
• er i gang med en relevant ingeniøruddannelse og brænder for embedded software
• ser muligheder frem for begrænsninger
• ønsker praktisk erfaring og en stejl læringskurve
• har en positiv og imødekommende tilgang
• kan se problemstillinger fra flere perspektiver
• motiveres af faglige udfordringer
Om LINAK
LINAK er en international, dansk familieejet virksomhed med en omsætning på over 4 mia. kroner. Vi udvikler og producerer elektriske aktuatorløsninger, som bruges i alt fra landbrugsmaskiner og industriel automation til hospitalssenge og hæve-/sænkeborde. Med hovedsæde i Danmark og datterselskaber verden over er LINAK en global virksomhed med stærke rødder i dansk kvalitet og ingeniørarbejde. Vi beskæftiger 2.500 medarbejdere – heraf 1.200 i Guderup nær Sønderborg – og har produktion i Danmark, USA, Slovakiet, Kina og Thailand.
Vores værdier danner grundlaget for den måde, vi arbejder på. Vi sætter altid kunden og brugeren først, har høje kvalitetsstandarder og arbejder målrettet med innovation og løbende forbedringer. Samtidig bygger vores kultur på tillid, ansvar og samarbejde, hvor medarbejdere får plads til at udvikle sig og bidrage med deres faglighed i et respektfuldt og åbent arbejdsmiljø.
Som praktikant hos LINAK får du bl.a.
• et praktikophold med enten løn eller erkendtlighed (afhængigt af studie)
• et betalt kollegieværelse hvor du kommer til at bo i Sønderborg sammen med vores andre praktikanter (hvis ikke du i forvejen er bosat i nærheden)
• en fast mentor og løbende feedback
• mulighed for selvstændigt ansvar – med støtte undervejs
• et stærkt socialt praktikantmiljø
• mulighed for at deltage i spændende arrangementer i vores personaleforening
• indblik i hverdagen i en international virksomhed
• mulighed for samarbejde i forbindelse med afgangsprojekt
Ønsker du at vide mere? Klik videre her: LINAK
Praktisk information
Start: August 2026
Ansøgningsfrist: Ingen – vi behandler ansøgninger løbende
Ved ansøgning beder vi dig:
• beskrive, hvorfor du søger praktik hos LINAK, og fortæl os gerne, hvilke opgaver eller områder du helst vil arbejde med
• oplyse den ønskede praktikperiode
• vedlægge en foreløbig karakterudskrift
Det er vigtigt for os at sikre det rette match – både fagligt og personligt – og derfor inddrager vi ofte flere afdelinger i processen, når vi vurderer kandidater. Det kan betyde, at der går lidt tid, før du hører fra os. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for det.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
HR medarbejder Charlotte Bro Burmeister på telefon +45 73 15 16 02
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
Visit LINAK CAREER page to get further information about job
opportunities or learn more about our products on the ACTUATOR ACADEMY platform.
LINAK provides innovative actuation solutions that improve people’s quality of life
and working environment. We are globally recognised for high quality, technically
advanced and innovative products.
LINAK has more than 2,400 dedicated employees and LINAK is represented in countries
all over the world through distributors and subsidiaries. We have production sites
in Denmark, the USA, China, Slovakia and Thailand - and we are continuously expanding our
markets.
The results LINAK has achieved through the years are based on a set of values, which
define what we stand for. We place great emphasis on our values and every second
year we measure how well we live up to them.
The LINAK Group is divided into 4 segments organised as individual business units:
MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE and HOMELINE.