Location: Danmark, Guderup

Brænder du for mekanikudvikling, og har du lyst til at være en del af en global virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Vil du være med til at udvikle produkter inden for vores hurtigst voksende segment? Så er du måske vores nye kollega!
På LINAK har vi fire segmenter, hvor TECHLINE er ét af dem. TECHLINE oplever stor vækst og vi søger derfor en dygtig kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes. Du kommer til at understøtte ingeniørarbejdet med 3D/2D CAD arbejde i forbindelse med udvikling af nye produkter. Vi forventer, at du har solid erfaring med tegning i 3D/2D og dermed kan bidrage på et højt niveau. Vi arbejder i Creo, men praktisk erfaring fra andre tegnesystemer er også kvalificerende.
Du vil arbejde med alle faser af udviklingsprocessen fra idéfasen til løbende produktion. Teknisk bliver du involveret bredt, idet vi arbejder med mange forskellige teknologier og fremstillingsprocesser, blandt andet inden for motorer, gear, plast, metaller og kapsling. Produkterne i TECHLINE segmentet er kendetegnede ved at være de kraftigste og mest robuste i vores sortiment, da de ofte bliver benyttet i industrielle applikationer hvor kraft, modstandsdygtighed og præcision er afgørende. Så vi kan byde på mange tekniske udfordringer. Vores aktuator systemer bruges blandt andet i landbrugsmaskiner og industrielle applikationer.
Primære arbejdsopgaver:
- Deltage i idé- og konceptudvikling
- Lave CAD tegninger i 3D/2D
- Udarbejde dokumentation til vores underleverandører på færdige emner
- Leverandørkontakt og godkendelse af emner
- Bestilling af prototyper – både internt og eksternt
- Deltage i praktisk gennemførelse af test og analyse af de nye produkter
- Generel dokumentation af eget arbejde igennem hele projektforløbet
Du:
- har en baggrund som teknisk designer/maskintekniker eller tilsvarende
- har en solid erfaring med CAD tegning i 3D/2D, gerne i Creo
- arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket
- har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger
- er dynamisk og trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt
- er udadvendt, god til at arbejde i teams og har godt humør
- taler og skriver dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- et ambitiøst og innovativt miljø med fokus på produktudvikling, men også personlig udvikling og frihed under ansvar, hvor du arbejder med kreativitet og fascinationen for mekanikken
- fagligt kompetente kollegaer med mange års erfaring inden for produktudvikling og en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dit skrivebord til prototypeværksted og testområde
- arbejde i et globalt miljø med kontakter til globale samarbejdspartnere og leverandører
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt HR Konsulent, Mette Petersen på +4573151812 for yderligere information.
Vi inviterer løbende til samtale, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Så send os din ansøgning og CV allerede i dag. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).
LINAK A/S Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
DK-6430 Nordborg
OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com
Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores
produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.
LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet
og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede
og innovative produkter.
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer
hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler
vi på, hvor godt vi lever op til dem.
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder:
MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.