• DA
  • EN
  • TH-TH
  • US
Karrierewebsite LINAK: alle vores stillinger
LINAK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite LINAK: alle vores stillinger
LINAK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite LINAK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger LINAK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Maskiningeniør til Produktudvikling hos LINAK

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

Location: Danmark, Guderup

Maskiningeniør til Produktudvikling hos LINAK

 

Brænder du for mekanikudvikling, og har du lyst til at være en del af en global virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Vil du være med til at udvikle produkter inden for vores hurtigst voksende segment? Så er du måske vores nye kollega!

 

På LINAK har vi fire segmenter, hvor TECHLINE er ét af dem. TECHLINE oplever stor vækst og vi søger derfor en dygtig kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes. Du kommer til at udvikle produkter i et ingeniørmiljø herunder CAD-arbejde og simulering i forbindelse med udvikling af nye produkter. Vi forventer, at du har solid erfaring med produktudvikling og dermed kan bidrage på et højt niveau. Vi bruger Creo som CAD-system og diverse simuleringsprogrammer, men praktisk erfaring fra andre programmer er også kvalificerende.

 

Du vil arbejde med alle faser af udviklingsprocessen fra idéfasen til løbende produktion. Teknisk bliver du involveret bredt, idet vi arbejder med mange forskellige teknologier og fremstillingsprocesser, blandt andet inden for motorer, gear, spindler, bremser, plast og metaller. Produkterne i TECHLINE segmentet er kendetegnede ved at være de kraftigste og mest robuste i vores sortiment, da de ofte bliver benyttet i industrielle applikationer hvor kraft, modstandsdygtighed og præcision er afgørende. Så vi kan byde på mange tekniske udfordringer. Vores aktuatorsystemer bruges blandt andet i landbrugsmaskiner og industrielle applikationer.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Udvikle avanceret spindel teknologier i tæt samarbejde med produktionen
  • CAD-tegninger i 3D/2D hvor tolerance sætning med GPS er en vigtig disciplin
  • Specifikationer til interne og eksterne leverandører på færdige emner
  • Leverandørkontakt, bestilling af prototyper og godkendelse af emner
  • Deltage i praktisk gennemførelse af test og analyse af de nye produkter
  • Generel dokumentation af eget arbejde igennem hele projektforløbet

 

Du:

  • er uddannet Civil/Bachelor/Diplombachelor maskiningeniør eller lignende og gerne med en faglig uddannelse indenfor industrien, fx automatikmekaniker, maskinarbejder, produktionsteknolog eller lignende
  • har en solid erfaring med geometrisk målsætning med CAD-tegning i 3D/2D, gerne i Creo
  • arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket
  • har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger
  • er udadvendt, god til at arbejde i teams og trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt
  • taler og skriver dansk og engelsk

 

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst og innovativt miljø med fokus på produktudvikling, men også personlig udvikling og frihed under ansvar, hvor du arbejder med kreativitet og fascinationen for mekanikken
  • fagligt kompetente kollegaer med mange års erfaring inden for produktudvikling og en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dit skrivebord til prototypeværksted og testområde
  • arbejde i et globalt miljø med kontakter til globale samarbejdspartnere og leverandører 

 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Manager, R&D, Helge Nielsen på +45 23706751 for yderligere information.

 

Vi inviterer løbende til samtale, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Så send os din ansøgning og CV allerede i dag. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).

 

LINAK A/S Group Headquarters

Smedevænget 8, Guderup

DK-6430 Nordborg

 

 

 

OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com

 

 

Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede og innovative produkter.
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler vi på, hvor godt vi lever op til dem.
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.

  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen