By continuing to browse, you accept use of cookies for the purposes of authentication and adding favourites. Find out more
LINAK job vacancy search engine

You are here :  Home  ›  Vacancy list  ›  Job details

Tekniker til produktansvarlig teamet - TECHLINE


General information

 

Vi udvider vores Technical Product Manager team med en ny kollega, der kan tage sig af de mere administrative opgaver i teamet. Stillingen er en del af den daglige drift, hvor samarbejde og koordinering med mange funktioner er afgørende for, at vi kan levere kvalitetsprodukter til vores kunder.

 

Du bliver en del af vores TECHLINE® segment, der leverer aktuator løsninger til industrielt brug. Området består af ca. 85 medarbejdere inden for produktion, salg, kvalitet, produktionsteknik, planlægning og udvikling.

 

TECHLINE er inde i en periode med høje vækstrater, hvilket gør, at hverdagen er dynamisk og udfordrende. Der er mange kundeordrer, nye produkter og ændringer til eksisterende produkter, der stiller krav til din tekniske forståelse og interesse for at kunne lykkes i jobbet.

 

Primære arbejdsopgaver

  • Oprette nye standardvarer og styklister
  • Lave ændringer på eksisterende varer og komponenter
  • Koordinere aktiviteter med produktansvarlige i forhold til nye produkter og ændringer på eksisterende produkter
  • Koordinere med teknisk salg i forhold til kundeordrer
  • Koordinere med PT’er i produktionen
  • Bidrage til kost optimeringer

 

På sigt er det hensigten, at du bliver vores ekspert i håndtering af styklister i vores ERP system samt i brug af vores PLM system.

 

Du

  • er uddannet tekniker eller har en anden relevant teknisk uddannelse – alternativt er du kontoruddannet med mange års erfaring i at arbejde med tekniske produkter
  • er god til at koordinere og arbejde sammen med mange forskellige mennesker
  • er struktureret, god til at bevare overblikket og sætter en ære i at afslutte dine opgaver
  • er nysgerrig og tager initiativ til at finde løsninger
  • taler og skriver dansk og engelsk

 

Vi tilbyder et job i en global virksomhed, der i mange år har været inde i en solid vækst – og vi forventer, at væksten fortsætter de kommende år. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder samt en fornuftig balance mellem arbejde og fritid i et miljø præget af åbenhed, ærlighed og en vilje til altid at gøre det bedre.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Operations (TECHLINE) Mikkel F. Jensen på tlf. 7315 1308.

 

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK).

 

LINAK A/S

Group Headquarters

Smedevænget 8, Guderup, 6430 Nordborg