By continuing to browse, you accept use of cookies for the purposes of authentication and adding favourites. Find out more
LINAK job vacancy search engine

You are here :  Home  ›  Vacancy list  ›  Job details

Ingeniør til produktansvar (Elektronik), DESKLINE


General information

 

Brænder du for elektronik? Har du lyst til at indgå i vores hurtigst voksende globale produktområde? Kan du bidrage til at sikre vores fortsatte vækst og dermed sikre, at vi bliver ved med at være de bedste i verden? Så er du muligvis vores nye teknisk produktansvarlig indenfor elektronik.

 

Du vil indgå i et stærkt team med 8 kolleger, der sidder med produktansvaret for vores eksisterende produkter. Du vil få produktansvar for udvalgte produkter, som blandt andet indbefatter kundetilpasning af eksisterende produkter, fejlfinding og sparring på nyudvikling af produkter. Du vil opleve en meget varieret hverdag med mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.

 

Vi er en ordreproducerende virksomhed og arbejder med højt volumen, så derfor er det vigtigt at du arbejder med et LEAN mindset og har fokus på kostoptimering i en global verden.

 

Primære arbejdsopgaver

- Kundetilpasninger af eksisterende produkter
- Sikre produktets funktionalitet igennem hele produktets levetid
- Gennemføre kost- og kvalitetsoptimeringer. Herunder in- og outsourcing
- Gennemføre og dokumentere tekniske forbedringer på produkter, herunder tests
- Fejlfinding ved reklamationsbehandling
- Specificere testbehov til egen- og fremmedproduktion på produkterne
- Deltage som sparringspartner ved nyudvikling
- Vedligeholdelse af dokumentation

 

Du

- er (ny-)uddannet svagstrøms-/mekatronikingeniør eller en erfaren elektronikteknolog/tekniker
- har erfaring med analog og digital styrings- og instrumenteringsteknik
- har mekanisk forståelse
- har en analytisk og fokuseret tilgang til opgaver
- holder fokus på kvaliteten - også når vi har rigtig travlt
- trives med en stor kontaktflade og kan lide variation i opgaverne
- er udadvendt, er god til at arbejde i teams og har let til smil
- taler og skriver engelsk og dansk

 

Vi tilbyder et spændende job i en global virksomhed, der i mange år har været inde i en solid vækst – og vi forventer, at væksten fortsætter de kommende år. Vi tilbyder også en fornuftig balance mellem arbejde og fritid i et miljø præget af åbenhed, ærlighed og en vilje til altid at gøre det bedre.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Operations Technics Tommy Møller på tlf. 73 15 13 50. 

 

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg